De 11 forældrebud

Som forælder spiller du en vigtig rolle i dit barns håndboldliv. Din opbakning, interesse og måde at være til stede på har stor betydning for både glæden ved sporten og fællesskabet på holdet.

De 11 forældrebud giver nogle enkle råd til, hvordan vi ønsker støtten til dit barn, holdet og trænerne – og er med til at skabe et positivt miljø omkring håndbolden.

11 GODE RÅD TIL HVORDAN DU BEDST STØTTER DIT BARNS DELTAGELSE I HÅNDBOLDSPORTEN

  1. Bak gerne op om træning og kamp - dit barn ønsker det.
  2. Pres ikke dit barn med høje ambitioner og forventninger.
  3. Giv opmuntring til alle spillere under kampen - ikke kun dit eget barn
  4. Respekter trænerens beslutning - vær derfor positiv og støttende - forsøg ikke at påvirke ham/hende under kampen.
  5. Se på dommeren som vejleder - kritiser ikke hendes/hans afgørelser.
  6. Giv opmuntring i medgang og modgang - giv ikke kritik.
  7. Spørg om kampen var god og sjov - ikke kun om resultatet og antallet af scoringer.
  8. Bak op om arbejdet i foreningen - det bliver værdsat, også af dit barn.
  9. Tag initiativ til fællesskabet. Du behøver ikke andre forudsætninger for at tage del i klubbens liv, end lyst og engagement
  10. Tænk på, dit barn spiller håndbold - ikke dig.
  11. Håndbold er en holdsport - holdkammeraterne er ikke ligeglad om dit barn kommer eller bliver væk